Gåstol og rullator: Historien fra idé til nutid
Rollatoren, også kendt som rollatoren, er i dag et af de mest anvendte hjælpemidler i verden. Det er stærkt forbundet med Sverige, hvor den moderne form opstod i slutningen af 1970'erne. Rollatorens historie er ikke kun en historie om teknologisk udvikling, men også om socialt ansvar, tilgængelighed og ønsket om at skabe et mere inkluderende samfund.
Baggrunden – Aina Wifalks liv og oplevelser
Aina Lucia Wifalk blev født i 1928 i Lund. Hun uddannede sig til sygeplejerske, men blev ramt af polio i 1949 i en alder af 21 år, hvilket tvang hende til at afbryde sine studier. På trods af dette fortsatte hun sit engagement i sundheds- og socialsektoren. Hun uddannede sig til rådgiver og arbejdede senere både på den ortopædiske klinik i Västerås og som handicaprådgiver i kommunen. Gennem sit arbejde mødte hun dagligt mennesker, der kæmpede med mobilitetsbegrænsninger og behovet for hjælpemidler. Hun var også afhængig af krykker i mere end to årtier, hvilket gav hende dyb indsigt i hverdagens forhindringer og vanskeligheder (kilde: SKBL – Svensk Kvindebiografisk Ordbog).
Wifalk var stærkt engageret i samfundslivet og tog initiativ til adskillige organisationer, herunder for mennesker med multipel sklerose og trafikskadede. Hun var kendt som en pioner, der ønskede at forbedre levevilkårene for dem, der stod uden for samfundets søgelys. Hendes livserfaringer og sociale engagement blev grundlaget for en opfindelse, der skulle ændre hverdagen for hundredtusindvis af mennesker.
Fra idé til prototype
I midten af 1970'erne begyndte de langvarige krykkeskader i hendes skuldre at blive mere og mere krævende. Hun indså, at der var behov for et hjælpemiddel, der både gav stabilitet og aflastning, men også mulighed for at hvile. Inspirationen kom, da hun så en bogvogn på biblioteket – en simpel konstruktion på hjul, der kunne rulles fremad og fungere som støtte. Ideen om at udvikle noget lignende til ganghjælpemidler opstod.
I 1978 ansøgte hun om økonomisk støtte fra en statslig udviklingsfond. Ansøgningen blev godkendt, og hun blev sat i forbindelse med en virksomhed, der kunne hjælpe med design og fremstilling. Tre år senere, i begyndelsen af 1980'erne, var den første masseproducerede rollator tilgængelig. Den var bygget efter samme princip, som vi kender i dag: fire hjul, to håndtag, et bremsesystem og et sæde til hvile. Denne kombination gjorde den unik sammenlignet med datidens stokke og krykker (kilde: Företagskällan – Center for Erhvervshistorie).
Tilgængelighed før profit
En afgørende beslutning var, at Aina Wifalk aldrig patenterede sin opfindelse. Hun mente, at rollatoren ville gavne så mange mennesker som muligt, og ønskede ikke at begrænse dens spredning gennem kommercielle barrierer. Dette åbnede vejen for hurtig produktion og videreudvikling fra flere aktører. Hun testamenterede de royalties, hun stadig modtog, til velgørenhed, hvilket yderligere understreger hendes fokus på social fordel frem for personlig profit (kilde: SKBL).
Den tidlige spredning i Sverige
Da produktionen først var i gang, var modtagelsen hurtigt positiv. Rollatoren opfyldte et stort behov, især inden for ældreplejen. For første gang kunne folk bevæge sig med både stabilitet og mulighed for at hvile, mens de gik. Hjælpemidlet blev hurtigt ordineret af sundhedspersonale og standardiseret som en central del af rehabiliteringen. Kombinationen af støtte, mobilitet og sikkerhed gjorde det bedre end de alternativer, der tidligere var tilgængelige.
Center for Erhvervshistorie beskriver i sine arkiver, at rollatoren allerede havde ændret synet på mobilitetshjælpemidler i Sverige i 1980'erne. Den blev et symbol på et mere tilgængeligt samfund, hvor flere mennesker kunne leve selvstændigt og aktivt ind i alderdommen (kilde: The Business Source).
Det rullende tårn i statistik
Socialstyrelsen har dokumenteret omfanget af udbredelsen af rollatorer i moderne tid. En rapport fra 2022 viser, at rollatoren er det mest almindelige hjælpemiddel i Sverige. I februar 2021 havde omkring 335.000 personer en rollator som et ordineret hjælpemiddel. To tredjedele af disse var kvinder, og størstedelen var over 65 år. Det betyder, at rollatoren ikke blot er et hjælpemiddel, men et af de mest centrale redskaber, der anvendes i svensk ældrepleje (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Statistikker viser også, at Sverige er et af de lande i verden, hvor rollatorer er mest udbredt, hvilket hænger sammen med, at hjælpemidler er bredt ordineret af det offentlige sundhedsvæsen. Dette har bidraget til, at rollatoren er blevet synonym med sikker mobilitet i hele landet.
Global spredning
Efter den svenske lancering spredte rollatoren sig hurtigt til andre lande. I Tyskland og andre dele af Europa blev den hurtigt lige så almindelig som i Norden. At ordet rollator blev bevaret på mange sprog, viser hvor stærkt den svenske innovation var forbundet med selve produktnavnet. I dag er den etableret i store dele af verden, og det anslås, at millioner af rollatorer bruges globalt.
Udvikling af materialer og design
Siden de første stålrollatorer blev fremstillet i 1980'erne, har teknologien udviklet sig. Aluminium gjorde modellerne lettere og nemmere at håndtere, og i dag findes der også kulfibervarianter for maksimal holdbarhed og lav vægt. Sammenklappelige designs er blevet standard, hvilket gør transport og opbevaring nemmere. Designet er også blevet udviklet, så rollatoren ikke kun er praktisk, men også æstetisk tiltalende.
Rollatorens fremtid
Udviklingen stopper ikke. Der er igangværende forskningsprojekter om smarte rollatorer, der kan forbindes til digitale systemer, måle gangmønstre og give advarsler i tilfælde af risiko for fald. Teknologien sigter mod at give endnu mere sikkerhed og samtidig fungere som et værktøj i rehabilitering. Samtidig er den grundlæggende idé den samme, som da Aina Wifalk først formulerede den: tryghed, bevægelsesfrihed og uafhængighed.
Oversigt
Rollatoren, eller rollatoren, startede som en simpel idé fra en kvinde, der selv levede med et mobilitetshandicap. Aina Wifalks beslutning om ikke at patentere sin opfindelse gjorde det muligt for den at sprede sig hurtigt og blive en global standard. Med støtte fra offentlige midler og samfundsengagement voksede rollatoren fra en prototype til verdens mest anvendte ganghjælpemiddel. I dag er den et symbol på uafhængighed og et bevis på, at svensk innovation kan ændre livskvaliteten for mennesker over hele verden.
For dem, der ønsker at drage fordel af nutidens moderne modeller og funktioner, er der et bredt udvalg her:
Rollator - Rollator
Kilder:
-
Svensk kvindebiografisk leksikon (SKBL) – Aina Wifalk: skbl.se - Aina Lucia Wifalk
-
Sundhedsstyrelsen – Pressemeddelelse 12. januar 2022: Rollatoren er det mest almindelige hjælpemiddel, viser ny statistik - Sundhedsstyrelsen
-
Center for Erhvervshistorie, Företagskällan – Et mere tilgængeligt samfund: Et mere tilgængeligt samfund - Företagskällan